Vedvarende energi kan ikke løse energikrisen

• Europa har aggressivt forfulgt en ren energifremtid og slutningen på fossile brændstoffer, men Ruslands invasion af Ukraine har fremhævet manglerne ved vedvarende energi.
• De skyhøje priser på nøglemetaller og den tid, det tager at implementere vedvarende energiprojekter, har betydet, at Europa vender sig til fossile brændstoffer for at løse sin energikrise.
• EU planlægger at erstatte russisk gas med LNG-import, kul og endda brændselsolie, hvor en relativt lille mængde af gassen skal erstattes af vind- og solenergi.

Tyskland er forberede til gasrationering. Frankrigs elnetoperatør er spørge forbrugere til at bruge mindre strøm. I Storbritannien bryder protester ud over den seneste elprisstigning kastet millioner af husstande ind i det, en lokal tænketank kaldte brændstofstress. Europa har et alvorligt energiproblem.

Problemet går år tilbage og peger på en vedvarende selvtilfredshed fra de europæiske regeringers side om, at uanset hvad der sker, vil der altid være gas fra Rusland. Trods alt, selv under den kolde krig pumpede Rusland milliarder af kubikmeter gas til europæiske lande. Nu er tingene anderledes, og det er ikke kun på grund af krigen i Ukraine.

Europa har entusiastisk forsøgt at reducere sin afhængighed af alle fossile brændstoffer, ikke kun russisk gas, i et par år nu. EU for nylig pralede at vedvarende energikilder i 2022 udgjorde 37.5 procent af bruttoelforbruget, hvor vind og vand udgjorde to tredjedele af den samlede produktion af vedvarende energi. Hvorfor, undrer man sig over, skulle Tyskland så være nødt til at forberede sig på gasrationering, og Frankrig bede sine borgere om at forbruge mindre elektricitet? Nu har det lidt at gøre med krigen i Ukraine. Krigen ser ud til at have pisket EU-regeringer – og Downing Street – ud i et vanvid, der forsøger at distancere sig fra Rusland på alle mulige måder, op til og inklusive nedskæring af russisk gasimport.

Den russiske præsident Vladimir Putins krav om betaling i rubler for den gas, Rusland leverer, ser ud til kun at have øget de europæiske regeringers ønske om at droppe gassen, og de tre baltiske stater har allerede annoncerede de var holdt op med at købe russisk gas fra den 1. april. Indtil videre bruger de gas fra lager. Til senere er der enten LNG, der ankommer til Klaipeda-terminalen i Litauen, eller en sammenkobling med Polen. Litauen opfordrer resten af ​​EU til at følge dets eksempel. Interessant nok ser Baltikum ikke ud til at have erstattet deres gasafhængighed med vind- og solafhængighed.

Det samme gælder for resten af ​​EU. Tidligere i år, Bloomberg rapporteret at vedvarende energi i hele EU "trængte ud" naturgas. Rapporten citerede en undersøgelse foretaget af miljøtænketanken Ember, hvis hovedforfatter sagde

"Det er øjeblikke og paradigmeskift, når regeringer og virksomheder begynder at tage dette meget mere seriøst. Alternativerne er tilgængelige, de er billigere, og de vil sandsynligvis blive endnu billigere og mere konkurrencedygtige. Vedvarende energi er nu en mulighed, ikke en omkostning,” forklarede Charles Moore.

Så hvorfor kampen om gas nu? Hvorfor ikke virkelig skrue op for byggeriet af nye vindmølleparker og solenergiparker og vise Putin, hvad europæerne er lavet af? Dette er et af nutidens mest akavede spørgsmål, dets svar inkluderer nødvendigvis referencer til prisen på kobber, stål, polysilikon, og stort set alle metal- og mineralvarer. Derudover tager opbygningen af ​​disse faciliteter tid, mere tid end for eksempel at skifte til LNG (hvis du har importterminaler) eller kul.

I en nyligt udgivet plan for at reducere forbruget af russisk gas – og også olie og kul – satsede Europa-Kommissionen i høj grad ikke på vind og sol, men på mere gas og kul.

Ifølge en sammenbrud af planen, udgivet af tyske Die Welt, vil EU søge at erstatte 50 milliarder kubikmeter årligt russisk gasforbrug med LNG fra andre kilder og yderligere 10 milliarder kubikmeter med rørledningsgas fra andre kilder. Det er i alt 60 milliarder kubikmeter ud af det årlige forbrug på 155 milliarder kubikmeter russisk gas. Yderligere 20 milliarder kubikmeter kunne ifølge planen erstattes af at bruge mere kul, ifølge kommissær for industri og det indre marked, Thierry Breton.

Det er det samme Europa, som har efterlyst og arbejdet hen imod kullets ende. Det er det samme Europa, der planlagde lukke alle sine kulkraftværker inden 2030 for at opfylde Paris-aftalens emissionsreduktionsmål. Det samme Europa satser også på at erstatte naturgas med brændselsolie for at erstatte yderligere 10 milliarder kubikmeter russisk gas.

I alt ser det ud til, at Europa-Kommissionen planlægger at erstatte mere end halvdelen af ​​sit russiske gasforbrug med andre fossile brændstoffer. Til sammenligning forventes vind- og solenergi at bidrage med omkring 22.5 milliarder kubikmeter i erstattet russisk gas, med 10 milliarder kubikmeter fra vind og 12.5 milliarder kubikmeter fra sol. Det er ikke en hel masse for en region, der er indstillet på at blive den grønneste på planeten på kort tid.

Det ser altså ud til, at virkeligheden omkring energiforsyning og energiforbrug er ved at hævde sig selv, efterhånden som EU befinder sig i en gassylte. Hvis planen indebærer så meget mere forbrug af fossile brændstoffer, så skal fossile brændstoffer være nemmere – og hurtigere – at komme med og måske billigere end vind og sol. Hvorfor ellers vælge dem frem for vedvarende energi?

Læs hele historien her ...