Frihed er en grundlæggende menneskerettighed, mens energi ikke er det. Energi er et kommercielt produceret produkt, der er tilgængeligt mod betaling for at udvide din personlige hestekræft ud over din egen indsats. Alle burde have frihed til at købe energi, hvis de har behov for det, men ingen har ret til at kræve gratis energi bare fordi de er mennesker. ⁃ TN Editor
Energi er det centrale element, der forbinder vores samfund, politik og økonomier med miljøet. I nutiden er det en umistelig ressource, der kræves for at køre vores daglige liv sømløst, især i form af elektricitet. Det fungerer som en katalysator for vækst i udviklingssamfund og økonomier. Dette sammen med stigningen i avancerede teknologier og innovativ praksis tilføjer yderligere værdi til en ellers konstant udviklende levestandard. Det sikrer, at samfundet løftes fra fattigdom, sult, vandkrise, sygdomme osv., Og alligevel lever næsten en sjettedel af verdens befolkning uden adgang til ren og smart energi.
Som pr den mindst udviklede land (LDC) -rapport 2017: ”62 procent af mennesker i mindst udviklede lande (LDC'er) har ingen adgang til elektricitet sammenlignet med 10 procent på tværs af andre udviklingslande. I dag bor de fleste mennesker over hele verden, der mangler adgang til elektricitet, i LDC'er - en andel, der er vokset støt fra mindre end en tredjedel i 1990. ”Denne statistik understreger det faktum, at adgang til regelmæssig, passende, sikker, overkommelig, pålidelig og forskellige energiressourcer er fundamental til udryddelse af fattigdom og til fremme af social retfærdighed og økonomisk udvikling.
Universel adgang til energi er ikke kun et ”middel til et mål”, men det er snarere en menneskerettighed i sig selv, især når man ser på dem i lys af andre grundlæggende rettigheder. Det Verdenserklæringen om Menneskerettighederne (UDHR) fra 1948 anerkender disse mange rettigheder som f.eks. Liv, mad, husly, sundhed, uddannelse osv., Der er dybt sammenflettet med adgang til tilstrækkelige energitjenester. Selv i dag, selvom rimelig og effektiv adgang til energitjenester betragtes som en menneskerettighed overalt i verden, er der samfund og steder, hvor folk stadig forbruger giftigt brændstof som træ, parafin, gødning og afgrødeaffald til at lave mad og varme deres hjem, ikke nævne den blændende mangel på elektricitetsnet. Uden ordentlig elinfrastruktur kan de fattige, sårbare og isolerede ikke leveres med moderne tjenester inden for medicinske, uddannelsesmæssige og / eller gæstfrihedsindustrier. De vil have færre muligheder for at transformere eller for den sags skyld endda opretholde et anstændigt levebrød eller job. F.eks. Med regelmæssig og pålidelig adgang til elektricitet kan lokale hospitaler tilbyde faciliteter såsom køleopbevaring af vacciner og medicin ud over at være i stand til at udføre ultralyd, røntgenstråler og andre kliniske tjenester.
Det er disse samfund, for det meste i LDC'er og andre udviklingslande, der er sårbare over for katastrofer, både naturlige og menneskeskabte. Det skal her bemærkes, at skønt 2013 World Future Energy Summit oprettede "bæredygtig energi for alle" som en vigtig politisk prioritering for regeringer, har dette mål endnu ikke set dagens lys, da mange afrikanske og asiatiske nationer har majoritetsbefolkninger, der lider under mangel på bæredygtig energi og er således udsat for farlige emissioner.
I 2015 den Forenede Nationer vedtaget et selvstændigt mål om energi, Goal 7, der sigter mod at sikre adgang til overkommelig, pålidelig, bæredygtig og moderne energi for alle i 2030. Især vil den øge andelen af vedvarende energi, forstærke den globale forbedring af energieffektiviteten inden 2030 og udvikle ny energiinfrastruktur, især i de mindst udviklede lande. Interessant nok er alle 17 mål for bæredygtig udvikling - tæt forbundet med sociale, økonomiske og miljømæssige mål indlejret i menneskerettigheder- er afhængige af det uafhængige mål 7, der sikrer adgang til overkommelig, pålidelig, bæredygtig og moderne energi. Dette skyldes, at alle former for udvikling afhænger af tilgængeligheden af energiressourcer og tjenester, mens bæredygtig udvikling er afhængig af vedvarende energiressourcer og tjenester.
Når man er knyttet direkte til SDG’erne i Paris-klimaforordningen, er klimaforebyggelse påvirket af en bæredygtig udvikling, der har løftet om at indlede en æra med vedvarende energi - dvs. en komplet energiovergang fra fossiler til ren energi med maksimal opspredning. Naturligvis, med ordene fra 2017 FN Rapport om emissioner: "En vellykket gennemførelse af Parisaftalen og dagsordenen for bæredygtig udvikling vil afhænge af regeringernes evne til at udvikle nationale mål, der tjener begge dele og drager fordel af fælles muligheder."
