Gennemgang af rejsen til målene for bæredygtig udvikling

Det er næsten et år siden stats- og regeringschefer vedtog 'Transforming Our World: 2030 Agenda for Sustainable Development' - den ambitiøse dagsorden, der indeholder 17 bæredygtige udviklingsmål (SDG'er) og 169-mål under en særlig samling på FN's Generalforsamling om 25 september 2015.

Faktisk var 2015 et af de vigtigste år for multilaterale aftaler. Ikke blot tilmeldte regeringerne SDG'er, de nåede også Paris-klimaaftalen og Addis Abeba-handlingsdagsordenen som ramme for finansiering af de to politiske dagsordener.

SDG'erne var kulminationen på fire års forhandlinger. Fra juli 2011 med det oprindelige forslag fra Paula Caballero fra colombias regering blev disse forhandlinger den mest deltagende proces i FNs historie.

Visionen afspejles i Statschefers erklæring udtrykte ambitionerne om dagsordenen:

”Vi ser for os en verden, hvor hvert land nyder vedvarende, inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst og anstændigt arbejde for alle. En verden, hvor forbrugs- og produktionsmønstre og brug af alle naturlige ressourcer - fra luft til land, fra floder, søer og akviferer til hav og have - er bæredygtig. Et, hvor demokrati, god regeringsførelse og retsstatsprincippet såvel som et muliggørende miljø på nationalt og internationalt plan er vigtigt for bæredygtig udvikling, herunder vedvarende og inkluderende økonomisk vækst, social udvikling, miljøbeskyttelse og udryddelse af fattigdom og sult. ”

Ved større kritik mod SDG'erne og deres mål er det imidlertid, at de er alt for mange. Virkeligheden er, at verden i 2015 stod over for store kriser på så mange områder, at det er svært at forestille sig, hvad der kunne have været udelukket. Disse udfordringer blev også identificeret til at omfatte:

”Globale sundhedsmæssige trusler, hyppigere og intense naturkatastrofer, spiralkonflikt, voldelig ekstremisme, terrorisme og relaterede humanitære kriser og tvangsfortrængning af mennesker truer med at vende meget af de udviklingsfremskridt, der er gjort i de seneste årtier. Nedbrydning af naturressourcer og ugunstige virkninger af miljøforringelse, herunder ørkendannelse, tørke, jordforringelse, ferskvandsknaphed og tab af biologisk mangfoldighed, tilføjer og forværrer listen over udfordringer, som menneskeheden står overfor. Klimaændringer er en af ​​de største udfordringer i vores tid, og dens negative virkninger undergraver alle landes evne til at opnå bæredygtig udvikling. ”

Sammenlignet med Agenda 21, resultatet af 1992 Earth Summit, inkluderer de nye SDG'er en fast forpligtelse til ligestilling som et mål og mål, der adresserer sammenhængen mellem mål. De tilføjer energi, som ikke var et Agenda 21-kapitel, og de fokuserer på ren energi som vejen frem. Dagsorden 21 behandlede ikke spørgsmålet om 'gode job og økonomisk vækst' (SDG 8) og 'elastisk infrastruktur, fremme inkluderende og bæredygtig industrialisering og fremme innovation' (SDG 9) eller mål 10 om 'ulighed'.

Sustainable Development Solutions Network estimerer, at det vil koste $ 2-3 billioner om året at levere SDG'erne. I 1992 blev det anslået, at Agenda 21 ville koste 625 milliarder dollars om året. Årtiers passivitet forklarer, hvorfor omkostningerne er steget så meget.

Addis-aftalen anerkendte, at den private sektor vil spille en betydelig rolle i at hjælpe med at finansiere SDG-implementeringen. En af kritikerne herom er, at der ikke var nogen modbalance med mere tilsyn med industrien.

Til dels for at tackle dette og lanceres den september 21^st præsidenten for UNGA Mogens Lykketoft fra Danmark bestilte en ekspertrapport, der identificerer politiske strategier, der er designet til at flytte kapitalstrømmen væk fra det uholdbare og mod investeringsområder, der kan fremme lokale, nationale og globale bestræbelser på at opnå SDG'er, herunder klimaet mål.

Rapporten behandler også spørgsmålet om, hvordan man mobiliserer finansielle markeder for varer og tjenester til støtte for SDG'erne og integrerer miljø-, sociale og regeringsprincipper mere systematisk i markedsaktiviteter. Ekspertrapporten er skrevet af Brookings med flere uformelle feedback-runder af eksperter fra og uden for FN-systemet.

Det er vigtigt at huske, at SDG'erne er en blød lovaftale, hvilket betyder, at regeringerne ikke er lovligt forpligtet til at opfylde forpligtelserne.

En af de lovende tilføjelser til overvågningsprocessen har været anerkendelsen af, at parlamenter kan spille en overvågningsrolle for deres ledere i opfyldelsen af ​​deres forpligtelser.

Dette kan være gennem brug af parlamentariske udvalg og måske en årlig debat i landenes parlamenter om, hvordan den nationale gennemførelse skrider frem.

Et af de store resultater fra implementeringen af ​​Agenda 21 var, at inden ti år over 6000 lokale dagsorden var 21s blevet produceret med lokale og subnationale regeringer, der spillede faciliteringsrollen. Denne tilgang bør gentages, da lokale og subnationale regeringer kan udvikle lokale strategier til implementering af SDG'erne.

Startdatoen for SDG'erne var den 1. januar 2016, og selv da var indikatorerne for målene endnu ikke blevet enige, og i nogle tilfælde forhandles de stadig. Det er alt for tidligt at sige, hvor meget af denne dagsorden der implementeres. Det vil tage indtil 2018 for officiel udviklingsbistand (ODA) at begynde at få indflydelse, og den reelle mulighed for at tage status vil derfor være hos statsoverhovederne for højt politisk forum (HLPF) i 2019.

Julens HLPF så 22-lande præsentere deres nationale rapporter, og et par af landene - Colombia og Tyskland - var også begyndt at udvikle deres nationale strategier. Alt dette skulle accelerere i de kommende år og gøre det muligt for lande, der samarbejder med deres interessenter, at skabe en strategi til denne dagsorden og således muliggøre meget mere effektiv rapportering.

At styre kursen for global forandring til en retfærdig og bæredygtig fremtid kræver en samordnet indsats på tværs af alle sektorer. Ved at tilvejebringe en samlende dagsorden midt i enorm global diversitet giver SDG'erne grundlag for potentielt at etablere en samordnet bevægelse til positiv forandring. For at nå dette resultat vil den måde, hvorpå store hindringer som finansiering og ansvarlighed overvindes, gøre forskellen i at sikre transformationsændringer.

Læs hele historien her ...