Lokal Agenda 21 'begrænset succes' var ødelæggende for lokale amerikanske samfund, men dårligt direkte Lokal Agenda 2030 at være den superladede implementering af Agenda 2030. ⁃ TN Editor
Vi hører mere og mere om byer og deres roller i bæredygtighed. Men midt i den stigende diskussion, hvordan kan vi skabe muligheder for at sikre en reel succes for bæredygtig udvikling i en byverden?
I oktober Habitat III konference om urbanisering resulterede i vedtagelsen af en 20-årig strategi for bæredygtige byer. Dette dokument, New Urban Agenda, fremmer byer som positive kræfter for bæredygtig udvikling. Denne anerkendelse alene udgør et vigtigt paradigmeskifte.
Ikke desto mindre falder den nye bydagsorden på to udfordringer.
For det første er det ikke i tilstrækkelig grad at harmonisere med de globale aftaler, der er indgået i 2015, især ikke Bæredygtige udviklingsmål (SDGs), den Parisaftale om klimaog Addis Abeba-handlingsdagsordenen om finansiering af udvikling. Disse aftaler vil sammen guide den globale bæredygtighedsindsats mod 2030 - hvad der samlet kaldes Agenda 2030. Dette hul i den nye bydagsorden er problematisk i betragtning af Habitat III blev set som en mulighed for at "lokalisere" SDGs i byer.
For det andet undlader den nye bydagsorden at give klare retningslinjer for gennemførelse af sine egne mål.
Disse huller efterlader et hul i centrum af en nøglestrategi for global indsats mod bæredygtig byudvikling med hensyn til, hvordan man vælger prioriteter og bygger offentlige politikker. Som svar foreslår vi et nyt initiativ: Local Agenda 2030, inspireret af den årtier gamle Local Agenda 21.
Tidligt forsøg på lokalisering
Lokal dagsorden 21 var en indsats for at implementere på lokalt niveau den globale miljøstrategi, der kom ud af 1992 ”Earth Summit” i Rio. Efter topmødet engagerede eksperter og netværk over hele kloden nye kampagner til at informere, tilbyde metodologisk vejledning, skabe peer-to-peer-udvekslinger og mere. Denne kollektive læringsproces var især nøglen til at bringe lokale myndigheder ind i processen og i at opbygge politisk momentum.
I løbet af det følgende årti ansporede Local Agenda 21 6,000-initiativer til lokalt at tilpasse og vedtage det globale program. Projektet rejste spørgsmålet om miljø på lokalt niveau, men fremmede også en omfattende tilgang til håndtering af de indbyrdes afhængige spørgsmål om bæredygtig udvikling.
Og det var deltagende: Styret af lokale myndigheder, Local Agenda 21, der havde til formål at involvere civilsamfundet, lokale erhvervs- og regeringsembedsmænd og at skabe konsensus og koalitioner om regionale prioriteter. Endelig søgte Lokal Agenda 21 at understrege en række nøgletrin, der sigter mod effektiv implementering - diagnose, planlægning, programmering, budgettering og overvågning.
Initiativet viste sig at være kritisk med hensyn til at skabe opmærksomhed omkring spørgsmål om bæredygtig udvikling i både offentlige myndigheder og lokalsamfund. Lokalt var alle interessenter i stand til at gribe muligheden for denne globale dagsorden til at skubbe til nye bekymringer - i dette tilfælde omkring miljøet. Det fik også ideen til at ”tænke globalt, handle lokalt”, mens den sprang ud i den opfattelse, at lokale myndigheder skulle være ansvarlige for gennemførelsen af den globale dagsorden.
Desværre var den lokale dagsorden 21 ofte svag i implementeringen. Selvom høringsfaser typisk var robuste, fulgte implementeringen ikke nødvendigvis, når først en handlingsplan blev besluttet. Uundgåeligt har det resulteret i både frustration og en begrænset evne til at opskalere.
I denne henseende kan vi pege på tre problemer, der angår lokal dagsorden 21. For det første havde initiativet et eneste fokus på miljøet, en altoverskyggende prioritet, der ikke favoriserede tværsektoriel handling. For det andet begrænsede manglen på national støtte projektets gennemførelsesmidler, især med hensyn til økonomiske ressourcer. Og for det tredje var involveringen af tredjepartsaktører som det lokale civilsamfund og virksomheder ofte begrænset til høring snarere end faktisk deltagelse i beslutningsprocessen.
Politiklaboratorier
Baseret på disse erfaringer kunne et nyt initiativ - Local Agenda 2030 - nu hjælpe med til at lette "lokaliseringen" af SDGs og Paris-aftalen og implementering af den nye byplan. Nøglen her skal være at bevæge sig ud over aspirationsaspekterne i disse rammer og i stedet fokusere på specifikke implementeringsmekanismer og køreplaner til handling. På denne måde ville Local Agenda 2030 have potentialet til at formulere både en politisk vision om bæredygtig udvikling og et middel til handling.
Agenda 2030 har et par aktiver, som dens forgængerramme ikke havde. Den nye 15-årige vision går jo ud over miljøhensyn, når det gælder at integrere sociale, økonomiske og institutionelle spørgsmål, der er forbundet med bæredygtig udvikling. Derfor ville de miljømæssige skævheder, der kendetegner Local Agenda 21, ikke være et spørgsmål.
Lokal dagsorden 2030 ville være i stand til at bruge 2015-aftalerne, især SDGs, som politisk rygrad til at definere lokale prioriteter. Dermed kunne det forene udfordringen ved at bidrage til SDGs gennem lokalisering med ambitionen om at sætte byer kernen i bæredygtig udvikling
Hvordan kunne politiske prioriteringer udformes gennem lokal dagsorden 2030? Dette spørgsmål vedrører implementeringsmidlerne. Den sidste af SDGs '17-mål tager dette spørgsmål direkte sammen og tilbyder ideer til centrale drivere til ændring. Oversat på lokalt niveau vil det betyde at fremme lokal finansiering, teknologier og innovation til byudvikling og kommunal kapacitetsopbygning. Det ville også betyde, at man tager fat på systemiske spørgsmål om lokal politisk sammenhæng gennem strategisk planlægning, partnerskaber mellem flere interessenter og lokal overvågning.
Ved at udnytte de erfaringer, der er opnået under Local Agenda 21, kan vi identificere tre hovedfordele ved et nyt sådant initiativ.
For det første tilbyder Agenda 2030 et attraktivt internationalt perspektiv omkring bæredygtig udvikling, der sikrer buy-in fra politiske ledere, embedsmænd, virksomheder og civilsamfundet. Denne ramme behøver ingen yderligere forhandlinger: Den er allerede vedtaget af alle medlemmer af De Forenede Nationer, dens gennemførelse begyndte sidste år, og den vil nu vejlede den globale og mange nationale indsats i det næste halvandet årti.
På denne måde kunne Lokal Agenda 2030 sætte scenen for alle lokale interessenter at samle og arbejde med handlingsplaner, som allerede findes mål. Et sådant initiativ ville være ret modstandsdygtigt over for politisk omsætning og være klar til at lette lokal bevidstgørelse og engagement - begge af hvilke særlige begrænsninger i Local Agenda 21.
For det andet udgør byer ideelle laboratorier til at teste gennemførligheden af integreret handling. At flytte de nationale politikker ud af ”siloer” tager tid og kræfter. På lokalt plan giver planlægning og regeringsførelse imidlertid flere muligheder for at deltage i integreret territorial handling. Lokale myndigheder er de facto politiske ledere, der kan lette samarbejdet. Derfor kunne byer tjene som mikroinkubatorer og eksperimentere med nye værktøjer og partnerskaber, som igen kunne replikeres og opskaleres. Internationale og nationale politikker kunne gøre en forskel ved at fremme denne type “lab” -tilgang.
For det tredje er spørgsmålet om opfølgning og gennemgang - hvordan vi vil være i stand til at spore fremskridt med disse mål. Dette er især vigtigt i betragtning af, at indikatorer, hvorpå denne fremgang antages at måles findes hovedsageligt på nationalt niveau. For at kunne tjene som et værktøj til overvågning af lokale politikker kræver meget af SDGs kræver lokaliserede data. I øjeblikket mangler mange byer sådanne data, især hvor urbanisering er uformel.
Vi ved stadig om flere vigtige måder, hvorpå vi kan lette styringen af lokal viden. Teknologi kan hjælpe i denne proces - for eksempel gennem geografiske informationssystemer eller adresseringssoftware. Det kan også være social innovation - for eksempel gennem deltagende optælling og kortlægning.
Men disse oplysninger skal stadig godkendes officielt. Det vil kræve en ændring i filosofien om opfølgning og gennemgang - væk fra et fokus på top-down ekspertvurdering til en bottom-up aggregering af lokalt producerede data. Og i dette kan Local Agenda 2030 spille en nøglerolle.
Hvordan gør vi det?
For at opfylde disse løfter ville Lokale Agenda 2030 skulle mobilisere dedikerede institutionelle, økonomiske og menneskelige ressourcer. Og selvom lokale myndigheder vil være nøglen til dette initiativ, er det internationale samfund også nødt til at tage et par indledende skridt til støtte.
En vigtig strategi vil være at opbygge et samfund af interesser, lobbyvirksomhed og viden om bæredygtig byudvikling. Dette betyder produktion af metodologiske værktøjssæt, peer learning og koordinationsmekanismer, tilpassede indikatorer og kriterier fra internationale platforme og / eller institutioner. Der er behov for uddannelse for både lokale myndigheder og offentligheden. I dette findes der allerede nogle stærke eksempler, såsom "Værktøjskasse til lokalisering af SDGs”, Afsløret på Habitat III by UN-Habitat og den globale taskforce for lokale og regionale regeringer.
Også politiske ledere skal støtte lokale dagsordener og blive forkæmpere for lokal implementering af EU SDGs. Overordnede visioner skal institutionaliseres i kommunale administrationer sammen med procedurer for at sikre, at de er bevillede og mainstreamed - processer, der klart kræver indkøb fra offentlige embedsmænd. I dette kan medias og akademiens rolle i opbygningen af magtfulde fortællinger og strukturering af politiske diskurser være kritisk.
Det vil også være vigtigt, at nationale stater giver et mandat - og ressourcer - til subnationale myndigheder. Dette kan være uafhængigt af politiserede decentraliseringsprocesser, men stadig bidrage til lokale myndigheders kapacitetsopbygning og til flere niveauer med regeringsførelse. Indkaldelse af projekter, der enten er initieret af nationale regeringer eller internationale netværk, kan stimulere nye lokale initiativer.
Præmier for eksperimenter kunne være vigtige at mobilisere økonomisk og teknisk støtte til lokale myndigheder og hjælpe med at styrke deres evne til at gennemføre politikker for bæredygtig udvikling. Identificeringen af bedste praksis på området vil også bringe synligheden til Local Agenda 2030 - en nyttig trigger, der fx kunne komme fra filantropiske fundamenter.
Byens rolle
Hos Habitat III, borgmestre placerede sig i spidsen for bæredygtig byudvikling - og advarede om, at de bliver nødt til at give miljøer mulighed for at udføre denne rolle. Byer synes i stigende grad at være legitime og engagerede interessenter i løsningen af globale problemer.
Ikke desto mindre Habitat III løste ikke spørgsmålet om borgmesters rolle og sted i den internationale sfære. Det bliver stadig mere tydeligt, at myndigheder på nationalt plan bliver nødt til at samarbejde med lokale myndigheder. Lokal dagsorden 2030 kunne tjene som både gearing og støtte til denne udvikling.
Eksplicit henvisning til internationale aftaler er også strategisk for lokale myndigheder. Mange nationale regeringer er tilbageholdende med at decentralisere i princippet, men de kan blive overbevist, når byer beviser, at de kan bidrage til nationale strategier - omkring klima eller bæredygtig udvikling mere generelt.
Uanset om nationale regeringer støtter byernes eksperimenter, lokale myndigheder, der beviser deres evne, eller det internationale samfund, der leverer retningslinjer, ville det være en win-win-win-situation at fremme Local Agenda 2030. Det internationale samfund ville få viden fra praksis på jordniveau, stater ville vinde lokale bidrag til deres nationale strategier, og lokale myndigheder ville vinde i politisk anerkendelse.
Deltagelse og nærhed med lokale interessenter vil også sandsynligvis tiltrække populær trækkraft, en særlig bemærkelsesværdig del af succesen med Local Agenda 21. I dag kunne de bymæssige, klima- og bæredygtige udviklingssamfund fokusere på at fremme fremkomsten af en lokal dagsorden 2030 og dedikeret samarbejde på flere niveauer og således baner vejen for succes i 2030 med støtte fra alle.
”På denne måde kunne Local Agenda 2030 sætte scenen for alle lokale interessenter til at samle og arbejde på handlingsplaner, for hvilke mål der allerede findes. Et sådant initiativ ville være ret modstandsdygtigt over for politisk omsætning og klar til at lette lokal bevidstgørelse og engagement. ”
wpDiscuz
”På denne måde kunne Local Agenda 2030 sætte scenen for alle lokale interessenter til at samle og arbejde på handlingsplaner, for hvilke mål der allerede findes. Et sådant initiativ ville være ret modstandsdygtigt over for politisk omsætning og klar til at lette lokal bevidstgørelse og engagement. ”
Men der er ingen globalistiske sammensværgelser.