Ikke siden æraen med det kejserlige Rom har “tommelfingeren” -tegnet været et så kraftigt og offentligt symbol på magt. Blot 12 år efter det blev grundlagt, er Facebook et stort imperium med en enorm befolkning, enorm rigdom, en karismatisk leder og forvirrende rækkevidde og indflydelse. Verdens største sociale netværk har 1.6 milliarder brugere, hvoraf en milliard bruger det hver dag i gennemsnit over 20 minutter hver. I den vestlige verden tegner Facebook sig for den største andel af den mest populære aktivitet (sociale netværk) på de mest anvendte computerenheder (smartphones); dens forskellige apps tegner sig for 30% af amerikanernes mobile internetbrug. Og det er det sjette mest værdifulde offentlige firma på Jorden til en værdi af ca. $ 325 milliarder.
Alligevel har Mark Zuckerberg, Facebooks 31-årige grundlægger og administrerende direktør, endnu større ambitioner (se artikel). Han har planer om at forbinde de digitalt uforbundne i fattige lande ved at stråle internetsignaler fra solenergidrevne droner, og laver store væddemål på kunstig intelligens (AI), “chatbots” og virtual reality (VR). Dette bud på dominans vil bringe ham i stigende konflikt med de andre store imperier i teknologiverdenen og især Google. Den efterfølgende kamp vil forme den digitale fremtid for alle.
Empires bygget på data
Facebook har haft fremgang ved at bygge overbevisende tjenester, der tiltrækker store publikum, hvis opmærksomhed derefter kan sælges til annoncører. Det samme gælder Google. De to spiller forskellige roller i deres brugers liv: Google har masser af data om verden, mens Facebook ved om dig og dine venner; du går til Google for at få tingene gjort, men vender dig til Facebook, når du har tid til at dræbe. Alligevel bliver deres dominanspositioner og deres strategier bemærkelsesværdigt ens. Uovertrufne datatropper gør begge firmaer vanskelige at udfordre og umådeligt rentable, hvilket giver dem rigdom til at foretage dristige væddemål og håndtere potentielle konkurrenter ved at købe dem. Og begge firmaer beder om flere brugere og flere data - hvilket for al den retfæriske do-gooding forklarer, hvorfor de begge er så interesserede i at udvide
internetadgang i udviklingslandene ved hjælp af droner eller, i Googles tilfælde, kæmpe balloner.
Opgaven er at udnytte data for at tilbyde nye tjenester og tjene penge på nye måder. Facebooks væddemål på AI er en anerkendelse af, at ”maskinlæring” - i hvilken software lærer ved at knuse data i stedet for at skulle programmeres eksplicit - er en stor del af svaret. Den bruger allerede AI-teknikker til f.eks. At identificere personer på fotos og til at bestemme, hvilke statusopdateringer og annoncer der skal vises for hver bruger. Facebook skubber også ind i AI-drevne digitale assistenter og chatbot-programmer, der interagerer med brugerne via korte meddelelser. I næste uge forventes det at åbne sin Messenger-service (som allerede kan bruges til at gøre ting som at bestille en Uber-bil), for at udvide udvalget af chatbots. Og Facebook's investering i VR - det købte Oculus, cheerleader for dette nye felt, for $ 2 milliarder dollars i 2014 - er et fedt gæt om, hvor computing og kommunikation vil gå efter smartphonen.
wpDiscuz