Mere end halvdelen af verden bor i byer, og meget af Habitat III var fokuseret på brugen af datanetværk til bedre byplanlægning og -udvikling. Dette efterlader imidlertid mange spørgsmål ubesvarede.
New Urban Agenda blev officielt vedtaget i Quito, Ecuador i den sidste plenarmøde Habitat III konference.
Dagsordenen indeholder en 20-årigt “køreplan” at guide bæredygtig byudvikling globalt.
Teksten til selve den nye bydagsorden blev vedtaget i god tid før Habitat III på FNs generalforsamling i september, under en ekstraordinær uformel forhandlingssession, der varede mere end 30 timer.
Dette gjorde det muligt for fokus i Quito at skifte mod engagement og handling. Under banneret for "Quito-implementeringsplan”, Forpligtelser varierede fra udvikling og forbedring af nationale bypolitikker, til integration mellem forskellige regeringsniveauer.
På konferencen blev der også meddelt nye kilder til international udviklingsbistand for lande at give bedre adgang til boliger og husly for millioner flere mennesker over hele verden.
Bæredygtig byudvikling for alle
Mere end halvdelen af verdens befolkning bor nu i byer. Så det giver mening, at den nye bydagsorden vil forme den betydeligt UN 2030 dagsorden for bæredygtig udvikling.
2030-dagsordenen er bygget op omkring en række bæredygtige udviklingsmål (SDG'er). Mest relevant for den nye byplan er SDG 11, der sigter mod at ”gøre byer og menneskelige bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige”. Den nye bydagsorden har imidlertid været kritiseret for manglende direkte forbindelser til mål angivet inden for mål 11.
I modsætning til deres forgængere Millenniumudviklingsmålene, gælder SDG'erne for alle FN-medlemslande ens.
Mens det meste af verdens hurtige byvækst er i det globale syd, er der mange udfordringer i byerne Europa, Nordamerika, Australien, New Zealand og Østasien. I disse regioner opgradering af eksisterende infrastruktur og undgå ”carbon lock-in”- hvor gamle, kulstofintensive strukturer forhindrer vedtagelse af alternativer med lavere kulstofindhold - vil kræve betydelig transformativ indsats.
Meget af Habitat III fokuserede på anvendelse af nye teknologier og høst af big data, især i disse etablerede bycentre. Under paraplyen af smart byer, ved hjælp af åbne datanetværk til bedre byplanlægning gav en optimistisk, teknologibaseret fremtid for byerne. Spørgsmål om sikkerhed, etik og tilsyn med stor informationsindsamling forbliver dog stort set ubesvaret.