United Nations 2.0: A Whole-of-World Technocracy

Borgerdeltagelse ses som en vigtig komponent i opfyldelsen af ​​FN's dagsorden. Borgerne skal involveres mere. Det lyder alt sammen vidunderligt. Men når man ser nærmere efter, handler det tilsyneladende mest om at legitimere FNs egen dagsorden og fremme mere lydige borgere. FN lytter kun til de borgere og grupper, der siger, hvad de vil høre. Kritik og meninger, der ikke støtter FN's klimahandling, migrationspolitik eller sundhedsmandater, bliver generelt set bort fra, afvist, latterliggjort og smidt i skraldespanden.

Det ottende engagement involverer udnævnelsen af ​​en Advisory Board på højt niveau om effektiv multilaterisme , ledet af tidligere stats- og regeringschefer, og er fokuseret på forbedret styring af "vores globale fællesområder". Det omfatter også genetablering af generalsekretærens Videnskabeligt Råd og at FN deltager i mere lytning, deltagelse og høring (inklusive digitalt) fra offentligheden. Generalsekretær António Guterres opfordrer til en "Forandringskvintet" for en opgraderet FN 2.0: Innovation, data, strategisk fremsyn, resultatorientering og adfærdsvidenskab.

Ifølge Guterres skal FN tilpasses den digitale æra. Advisory Board på højt niveau - som jeg beskrev i det indledende indlæg Multilateralisme med tænder – vil udarbejde forslag til følgende:

1. Forbedring af styringen af ​​globale offentlige goder og andre områder
2. Forudse, hvordan bæredygtig udvikling og klimatiltag vil blive håndteret efter 2030
3. Fred og sikkerhed for den nye fredsdagsorden
4. Digital teknologi, til Global Digital Compact
5. Det ydre rum, søg konsensus om bæredygtig og fredelig brug af det ydre rum, bevæger sig mod et globalt regime til at koordinere rumtrafikken og blive enige om principper for den fremtidige styring af det ydre rum
6. Globale store risici og enighed om en Global Emergency Platform
7. Efterfølgende generationer, for eventuel aftale om en erklæring om fremtidige generationer.

FN har til hensigt at opgradere den globale styring af verden. Dette inkluderer at "lytte" til borgerne.

For at gøre FN mere effektivt vil vi udvikle nye kapaciteter, der fremmer smidighed, integration og sammenhæng på tværs af systemet. Dette vil være en del af en bredere transformation hen imod et FN "2.0", en ny version, der er i stand til at tilbyde relevante og systemdækkende løsninger på udfordringerne i det enogtyvende århundrede.

Grundlaget for alt er data. Ifølge generalsekretærens datastrategi, FN's generalsekretærs datastrategi 2020-22, dette skulle gennemsyre alt og føre os gennem den store forvandling. Denne datastrategi betyder opgradering og digitalisering af FN. Den skitserer, hvordan man bruger alle de data, der indsamles (Big Data, sensorer/IoT, lyd, billede, tekst osv.).^[1] De globale bæredygtige udviklingsmål (SDG'er) af dagsorden 2030 skal nås ved hjælp af digital teknologi. Dette omfatter områder som klimaændringer, ligestilling mellem kønnene, menneskerettigheder, fred og sikkerhed, regeringsførelse samt fremtidig etik, databeskyttelse og privatliv.

Bedre brug af data – med tilgange baseret på FN-værdier og menneskerettigheder – er en integreret del af vores fremtid og service. I erkendelse af, at vi ikke fuldt ud har låst op for vores data- og analysepotentiale, vil denne strategi guide os gennem en langsigtet transformation: Så alle, overalt, nærer data som et strategisk aktiv for indsigt, effekt og integritet – for bedre at kunne leve op til vores mandater for mennesker & planet.

Data skal ikke kun indsamles – det skal kombineres, analyseres og evalueres med resultattavler inden for hvert delområde. Dette er den digitale krystalkugle, der vil blive brugt til at overvåge og forudsige udviklingen i verden for at træffe passende foranstaltninger.

...vi vil mestre analysefunktioner, der hjælper os med bedre at forstå "hvad der skete", "hvorfor det skete", "hvad der kan ske derefter" og "hvordan man reagerer" med indsigt, effekt og integritet.

Denne dataindsamling er allerede begyndt, og målet er at have den fuldt operationel i år 2025. COVID-19 gav mulighed for at teste eksisterende og udviklende teknologier og giver en indikation af, hvordan de indsamlede data er beregnet til at blive brugt. Her blev blandt andet analyseret antallet af smittede, vaccinerede og de sociale konsekvenser af pandemien. Dette skal nu anvendes på stort set alt.

Der foreslås også partnerskaber med dataspecialister og forskellige interessenter. Dette omfatter blandt andet "datafilantropiprogrammer", hvor data skal deles mellem offentlige, private og ikke-statslige organisationer (NGO'er). FN forsikrer os om, at dette skal ske med respekt for både menneskerettigheder og privatliv, men ordningen rejser spørgsmål om, hvor pålidelige sådanne forsikringer egentlig er.

Strategien er udviklet af FN-organisationen sammen med konsulentbistand fra partnere som World Economic Forum, Europa-Kommissionen, Verdensbanken, Accenture, BCG, Deloitte, Ernst & Young, Harvard Business Review, McKinsey og Mastercard. Der er også hentet særlig støtte fra regeringerne i Storbritannien, Canada og Rwanda, konsulentfirmaet Gartner og Bill & Melinda Gates Foundation, mens der er modtaget "generøs støtte" fra FN's Reform Unit i Storbritanniens Foreign and Commonwealth Office.

Gennem adfærdsanalyse kan FN opnå viden om, hvordan borgerne tænker og reagerer på implementeringen af ​​deres programmer og samtidig håndtere uønskede reaktioner. Adfærdsændringer er nøglen, ifølge FN's Behavioural Science Report. Strategier af denne art er allerede blevet brugt af WHO i forbindelse med COVID-19.

WHO's Western Pacific Office fokuserer på kapacitetsopbygning til oprettelse af sociale lyttesystemer (dvs. overvågning af offentligt tilgængelige sociale mediekanaler). Adfærds- og opfattelsesdata bruges til at informere kommunikationsstrategier og støtte beslutningstagningen af ​​COVID-19-responsen. Adfærdsdesign bliver også integreret i udformningen af ​​COVID-19-kampagner.

Et andet initiativ er Climate Neutral Now, som har til formål at sætte enkeltpersoner, organisationer og civilsamfundet i stand til at beregne deres klimaaftryk og opfordrer dem til at reducere deres ikke-kompenserede udledninger ved hjælp af certificerede COXNUMX-kreditter.

Dette udgør en blød magtudøvelse, hvor borgerne får "valg", men hvor de opfordres til at vælge de mål, som FN allerede har fastlagt som værdige at forfølge.

Borgerlig deltagelse

For at datastrategien skal være effektiv, skal borgernes data gøres tilgængelige. For at opnå dette kræves en udvidet dialog. Borgerne skal inddrages mere i processen, samtidig med at deres handlinger og meninger kan analyseres. På den måde kan deres forhold til klimaforandringer, COVID-19, ligestilling og hadforbrydelser også synliggøres og om nødvendigt korrigeres. På den måde minimeres også eventuelle sikkerhedsrisici.

Det er det, der menes med at sætte borgerne i centrum, og at ingen skal stå tilbage. Det er total digital overvågning, der gælder for at opnå beskyttelse og sikkerhed med et "scorecard" for hver enkelt.

Større medborgerdeltagelse fra borgerne ses af FN som en garant for at skabe en bedre fælles fremtid. Partneren World Economic Forum er også involveret i dette. Som beskrevet i WEF-rapporten Engagere borgere for inklusiv fremtid Genopbygning af social samhørighed og tillid gennem borgerdialoger:

Kollektiv intelligens og deliberative processer, der forbedrer borgerlig deltagelse, har evnen til at transformere, hvordan vi nærmer os vores fælles fremtid, hvilket fører til bedre beslutninger og resultater for alle.^[2]

Men ved nærmere undersøgelse handler den borgerlige deltagelse om at støtte FN og Agenda 2030 i stedet for at rejse nogen direkte kritik. En borgerdialog, om hvilke beslutninger der skulle træffes for at fremtidige generationer kunne være stolte af os, og som blev afholdt af organisationerne Civis, Confkids, Isha Foundation, Missions Publiques, United World Colleges (UWC), og Vestafrikas civilsamfundsinstitut (WACSI) i december 2020 gav en klar besked:

Budskabet til globale ledere er dette: mennesker verden over deler den samme vision for fremtiden, en som er mere lige, retfærdig og som sætter mennesker og planeten først.

Spørgsmålet er, om der er nogen, der ikke tror på, at vi ønsker en retfærdig verden, hvor vi tager os af både mennesker og planeten? Men har vi virkelig en fælles vision for, hvordan det skal gøres? Der er ikke rigtig plads til kritiske røster. Kursen er allerede sat, og ethvert synspunkt om klima og sundhed, der ikke stemmer overens med dette, er ilde set. I stedet ser dette borgerdeltagelsesprojekt ud til kun at blive brugt til at legitimere og drive den globale transformation, de har til hensigt at gennemføre. Eksempelvis fremhæver rapporten specifikt, at flere deltagere i borgerdialogen udtrykte bekymring over, at misinformation omkring COVID-19 blev spredt i nyheder og på sociale medier.

Det viser ifølge rapporten behovet for sandfærdig kommunikation fra regeringer og myndigheder, men det understreges også, at borgerne selv er ansvarlige for den misinformation, de deler. Det er her "behovet" for FN-sandhedsbekræftelse kommer ind (se mit tidligere indlæg Ministeriet for Sandheden).

Det er de "lydige" borgeres stemmer, der tæller, mens de, der er uenige, stort set klumpes sammen som konspirationsteoretikere, videnskabsfornægtere eller ondsindede internettrolde, der spreder misinformation. Ved at bruge på en række forudbestemte spørgsmål til en udvalgt gruppe af borgere vedrørende skabelsen af ​​en retfærdig verden, foretages en forudindtaget udvælgelse af deres synspunkter. Det gælder blandt andet synet på distribution af vacciner:

Et første skridt, der er identificeret for at sikre ligestilling efter COVID-19, er en vaccinedistributionsstrategi, der er retfærdig og behovsbaseret. Der bør skabes en sammenhængende og velbegrundet global plan for at realisere dette.

Det handler også om, at "klimakrisen" skal håndteres gennem "radikale ændringer" af energikilder, og at borgerne "støtter" behovet for "en mere inkluderende og progressiv uddannelse", hvor unge skal "udfordre deres forældres meninger". /værger" (ligesom under Kulturrevolution i Kina).

Sidstnævnte beskrives som en måde at skabe et miljø uden diskrimination og med respekt for andre, men det har større implikationer. Dette inkluderer blandt andet den nuværende sociale tendens til at lade børn og unge træffe livsændrende beslutninger om kønskorrektioner i en følsom alder.^[3] Derudover åbner det døren for manipulation af en gruppe, der mangler livserfaring og dermed lettere kan påvirkes og kontrolleres. Unge er også generelt mere radikale og åbne over for systemændringer. Dette er en gennemprøvet strategi i totalitære systemer og blev testet i stor skala i Nazityskland. Det vender jeg tilbage til i indlægget d Forpligtelse 11: Lytte til og arbejde med unge.

Ikke overraskende, Jacinda Ardern (a WEF Young Global Leader) New Zealand fremhæves i rapporten som et førende land med hensyn til folkelig støtte:

New Zealand er blevet rost for den måde, det har håndteret pandemien på og blev for nylig rangeret som det land med den bedste COVID-19-reaktion, delvist på grund af dets fokus på social samhørighed i sin reaktion.

Konference om Europas fremtid

Rapporten nævner også, at EU har til hensigt at styrke borgerindflydelsen. EU fungerer på mange måder som en prøveplads for FN's dagsorden. På dette grundlag en online Konference om Europas fremtid blev afholdt mellem april 2021 og maj 2022 for at give folk fra hele Europa mulighed for at dele ideer til, hvordan man kan forme "vores" fælles fremtid.^[4]

I centrum for borgerindflydelse var 800 tilfældigt udvalgte borgere, som allerede var en del af Europæiske Borgerpaneler fire underpaneler (økonomi, demokrati, klima/miljø/sundhed og migration), mens 5 millioner mennesker havde besøgt en Flersproget digital platform at give bidrag til panelets arbejde. Dette resulterede i 43,734 tilmeldinger.

Deltagerne skulle udtrykke sig på ni forudbestemte områder samt kategorien "andre spørgsmål". Disse områder var:

• Klimaændringer og miljø
• Sundhed
• En stærkere økonomi, social retfærdighed og job
• EU i verden
• Værdier og rettigheder, retssikkerhed, sikkerhed
• Digital transformation
• Europæisk demokrati
• Migration
• Uddannelse, Kultur, Ungdom og Idræt

De forskellige emner blev præsenteret af eksterne eksperter, der også deltog som ressourcer under konferencerne. Denne procedure var naturligvis med til at styre panelet i den retning, som Kommissionen ønskede.

Ifølge formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, var det samlede svar fra borgerdialogen entydigt:

Du har fortalt os, at du ønsker at bygge en bedre fremtid ved at leve op til fortidens mest varige løfter. Løfter om fred og velstand, retfærdighed og fremskridt; af et Europa, der er socialt og bæredygtigt, som er omsorgsfuldt og vovet.

Den, der stiller spørgsmålene og sammenstiller resultaterne, har naturligvis en fortolkningsprioritet. I dette tilfælde fremstilles det som om, at borgerne stort set har givet deres samtykke til EU-Kommissionens prioriteringer (som fuldt ud falder sammen med Agenda 2030). Det gælder i særdeleshed sundhedsdagsordenen og klimaet, hvor deltagerne efter sigende ofte udtrykte "deres bekymring over klimaforandringerne og deres konsekvenser, og opfordrer regeringer og EU til straks at handle og indføre en stærkere europæisk miljøpolitik for at bekæmpe klimaforandringerne. ” Tilfældigvis har bidragsyderne også "understreget" behovet for fortsat digitalisering for at håndtere klimaet samt andre fremtidige udfordringer. Dette vedrører også spørgsmålet om Digital Identitet, som i stigende grad bliver en hjørnesten i det nye system. Det hænger også sammen med EU's fortsatte føderalisering og magtudøvelse.

Idéen om føderalisering er fremtrædende. Bidragene spænder fra opfordringer til at tage skridt hen imod en føderal union på specifikke områder til etablering af en europæisk forfatning. På den anden side er nogle deltagere skeptiske eller opfordrer snarere til decentralisering med større beføjelser til medlemsstaterne

Der blev tilsyneladende også udtrykt skepsis over for føderalisering. Graver man dybere ned i rapportens uddybning, udtrykkes der også bekymringer omkring digital overvågning samt behandlingen af ​​uvaccinerede personer.

En anden gruppe bidrag understreger behovet for at ophæve COVID-19-foranstaltningerne, når virkningerne af pandemien tillader det, for at sikre en tilbagevenden til normalitet og genoprette borgernes frihed. I den forbindelse er der også en opfordring til at forhindre diskrimination af borgere, der har valgt ikke at blive vaccineret eller gennemgår regelmæssige tests for at få adgang til basale faciliteter.^[5]

Dette gjorde dog ikke noget større indtryk hos Kommissionen og blev ikke nævnt i resuméet. I stedet bestemmes det, hvordan ytringsfriheden skal garanteres ved at bekæmpe hadefulde ytringer, desinformation, konspirationsteorier og falske nyheder.^[6] Dette var noget, som Kommissionen arbejdede intensivt på under pandemien for at håndtere modstand mod massevaccinationsprogrammer, obligatorisk maskebæring og lockdowns.^[7]  Som en del af arbejdet med at "bekæmpe de negative virkninger af konspirationsteorier" offentliggjorde Europa-Kommissionen og UNESCO undervisningsinfografik "for at hjælpe borgerne med at identificere - og imødegå - konspirationsteorier".

UNESCO har i samarbejde med EU-Kommissionen og World Jewish Congress igangsat projektet "Think Before Sharing" for at dæmme op for spredningen af ​​konspirationsteorier.

Det samme gælder naturligvis for al kritik af klimadagsordenen. Synspunktet afspejler det udtrykt af World Economic Forum i sin "Strategic Intelligence".

Misinformationskampagner har alt for ofte fået folk til at ignorere videnskabsbaserede anbefalinger, der har til formål at begrænse spredningen af ​​pandemien, til at undlade at værdsætte eller forstå vejledning fra eksperter om vaccinernes afgørende betydning, eller til at acceptere klimaforandringer.^[8]

Alvorlig kritik er bedragerisk blandet med den enorme mængde af reel misinformation og udokumenterede spekulative teorier, der har spredt sig online i de senere år.

von der Leyens afsluttende tale efter konferencen gav en klar indikation af, hvilke synspunkter Kommissionen vælger at lytte til, herunder at give EU større beføjelser vedrørende sundhedspolitikken med bindende regler og beslutninger.

Du har fortalt os, hvor du ønsker, at dette Europa skal hen. Og det er nu op til os at gå den mest direkte vej dertil, enten ved at bruge de fulde grænser for, hvad vi kan gøre inden for traktaterne, eller ved at ændre traktaterne, hvis det er nødvendigt.

I juni 2022 foreslog von der Leyen, hvordan deltagelsesdemokrati skulle blive en del af EU's fremtidige beslutningstagning. Der er bl.a Sig din mening platform, som skal danne grundlag for et nyt økosystem for demokratisk engagement.^[9] Her kan du komme med dine synspunkter om nye og eksisterende love. For at gøre dette skal du dog registrere en konto med personlige data til platformen. Dette sker gennem verifikationsmetoder som mobilnumre, e-identifikation eller sociale mediekonti som Facebook, Google og Twitter. Det betyder også, at udtalelserne teoretisk set kan gemmes og knyttes til den, der har afgivet udtalelserne.^[10] Data, der derefter kan bruges til din personlige scoringstavle (sociale kreditter). Men selvfølgelig ville EU aldrig lave sådan en kortlægning?

Spørgsmålet er, hvor stor indflydelse den offentlige involvering har? På trods af at et overvældende flertal af indsendte synspunkter modsatte sig en forlængelse af EU's digitale Covid-certifikat indtil 30. juni 2023, gav Rådet grønt lys til at forlænge forordningen den 28. juni 2022 ^[11] Allerede i 2000'erne drev Europa-Kommissionen et offentligt online-forum, hvor enhver kunne blive medlem (under et hvilket som helst navn) og give udtryk for deres mening. Desværre gav borgerne ikke udtryk for de ”rigtige” meninger (om fx klimatruslen eller de mange indgribende EU-direktiver) og blev derfor lukket ned omkring 2010.

Det er denne form for demokratisk forpligtelse, Antonio Guterres nu også ønsker at gennemføre for FN. Med lytning, der fremstår mere som aflytning, og hvor formålet er at optage og om nødvendigt rette. Alle skal være med i vores fælles fremtid...

Næste gang vil jeg se på, hvordan FN skal finansieres og udvide samarbejdet med G20 – Sikre bæredygtig finansiering.

FODNOTER

^[1] FN (2020), generalsekretærens datastrategi for handling fra alle, overalt med indsigt, effekt og integritet, www.un.org/en/content/datastrategy/images/pdf/UN_SG_Data-Strategy.pdf

^[2] World Economic Forum (2021), Engaging Citizens for Inclusive Futures Rebuilding Social Cohesion and Trust through Citizen Dialogues, Insight Report marts 2021, www3.weforum.org/docs/WEF_Citizen_Perspectives_on_a_Just_Great_Reset_2021.pdf

^[3] SVT Nyheter (2021), Riksdagsstöd for at sänka aldern for ændring af juridiske kön, www.svt.se/nyheter/inrikes/partierna-reagerar-pa-lagforslaget

^[4] Kantar Public (2022), Multilingual Digital Platform for Conference on the Future of Europe, rapport februar 2022

^[5] side 64

^[6] side 74

^[7] Europa-Kommissionen, Rapportering af desinformation og misinformation på platforme, ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/coronavirus-response/fighting-disinformation_en#reporting-disinformation-and-misinformation-to-platforms

^[8] World Economic Forum (2022), Science: Engaging the Public with Science, intelligence.weforum.org/topics/a1G0X000006DO7RUAW/key-issues/a1G680000004Cw5EAE

^[9] Europa-Kommissionen (2022), Konference om Europas fremtid, ec.europa.eu/info/sites/default/files/communication_1.pdf

^[10] EU-login, fortrolighedserklæring, https://ecas.ec.europa.eu/cas/privacyStatementPopup.html

^[11] Europeiska kommissionen (2022), Förordningen om EU:s digitala covidintyg – förlängd giltighet, ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/13375-Forordningen-om-EUs-digitala-covidintyg -forlangd-gyldighet/feedback_sv?p_id=27926341; Europeiska unionens råd (2022), Covid-19: rådets forlængere forordning om EU:s digitale covidintyg, www.consilium.europa.eu/sv/press/press-releases/2022/06/28/covid-19-council-extends -forordningen-opretter-det-eu-digitale-covid-certifikat/

Læs hele historien her ...