2030-dagsordenen, en universel ramme for alle lande til at hjælpe med at udrydde fattigdom og opnå en bæredygtig udvikling ved hjælp af 2030, indeholder et ambitiøst sæt 17-mål for bæredygtig udvikling og vil blive vedtaget i dag på et særligt FN-topmøde.
2030 dagsorden for bæredygtig udvikling vedtages i dag af Forenede Nationer fastlægger en global ramme for at udrydde fattigdom og opnå en bæredygtig udvikling ved at 2030 bygger påMillenniumudviklingsmålene (MDG'er) vedtaget i 2000. Som den første nogensinde globale aftale, der sætter en universel, omfattende dagsorden for handling, inkluderer 2030-dagsordenen et ambitiøst sæt 17-mål for bæredygtig udvikling (SDG'er) og 169-tilknyttede mål, der mobiliserer alle lande og interessenter mod deres opnåelse og påvirker indenrigspolitikker. 2030-dagsordenen inkluderer også De Forenede Nationer Addis Ababa Action Agenda vedtaget i juli, hvor de forskellige midler, der er nødvendige for at gennemføre 2030-dagsordenen, inkluderer indenlandske ressourcer, privat finansiering og officiel udviklingsbistand (ODA), fastlægges.
EU har været førende i at bidrage til denne proces fra starten. Det er nu forpligtet til at føre denne dagsorden fremad, både inden for EU (f.eks. Gennem kommende EU-initiativer som, blandt andet, strategien for cirkulær økonomi, der er designet til at tackle mere bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre) og gennem EU's eksterne politikker ved at støtte gennemførelsesbestræbelser i andre lande, især dem der har mest behov.
Første næstformand Frans Timmermans, der er ansvarlig for bæredygtig udvikling og leder Kommissionens delegation på vegne af præsident Juncker, sagde: ”Denne aftale er en historisk begivenhed og et vigtigt skridt fremad for global indsats for bæredygtig udvikling. Jeg er stolt over at sige, at EU fra starten har været stærkt engageret i at nå et ambitiøst resultat med en universel dagsorden for alle lande, både rige og fattige, der fuldt ud integrerer de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner af bæredygtighed. Resultatet er en milepælpræstation, der forener hele verden omkring fælles mål for en mere bæredygtig fremtid. Vi er fast besluttede på at gennemføre 2030-dagsordenen, som vil forme vores interne og eksterne politikker og sikre, at EU spiller sin fulde rolle ”.FN-topmødet med henblik på vedtagelse af den nye 2030-dagsorden finder sted på De Forenede Nationers hovedkvarter i New York den 25-27 september og deltager i mere end 150 stats- og regeringschefer fra hele verden. Europa-Kommissionen er repræsenteret af første næstformand FransTimmermans, Højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik / næstformand for Kommissionen Federica Mogherini og kommissær for internationalt samarbejde og udvikling Neven Mimica.
Baggrund
På årtusindudviklingsmålene
Millennium Development Goals (MDGs) har vist, at indstilling af mål kan hjælpe med at skabe hidtil usete fremskridt over hele kloden og opnå bemærkelsesværdige resultater. De har ledet EU's udviklingspolitik i 15 år, og EU har ydet et stort bidrag til at nå målene. EU og dets medlemsstater er kollektivt EU verdens største udviklingsdonor langtfra yder 58 milliarder euro i 2014.
På den nye 2030-dagsorden
2030-dagsordenen ('Transforming our World: the 2030 Agenda for Bæredygtig Udvikling) blev uformelt aftalt med konsensus i FN i august i år og henviste til dette topmøde til formel vedtagelse af generalforsamlingen. Addis Abeba-handlingsdagsordenen, der blev vedtaget i juli, udgør også en integreret del af 2030-dagsordenen ved at fastlægge værktøjer, politikker og ressourcer, der skal indføres for at sikre, at den kan gennemføres.
Vedtagelsen af 2030-dagsordenen vil markere kulminationen på en inkluderende treårig proces (tidligere kendt som "udviklingsdagsordenen efter 2015"), og som var præget af den hidtil usete deltagelse fra civilsamfundet og andre interessenter. Det følger efter millenniumudviklingsmålene (MDG), Rio + 20 FN-konferencen om bæredygtig udvikling og finansiering af udviklingskonferencer. Det vil også bidrage til de igangværende forhandlinger om en ny global klimaændringsaftale, der afsluttes i december i Paris.
Den nye 2030-dagsorden vil omdefinere, hvordan det internationale samfund samarbejder om et globalt engagement i en anden slags fremtid for mennesker og planeten - en, der vil sætte verden på en vej mod en bæredygtig udvikling. Mens millenniumudviklingsmålene (MDG) målrettede udviklingslandene, er 2030-dagsordenen den første nogensinde globale aftale, der fastlægger en universel, omfattende dagsorden for handling, der vil berøre alle lande, herunder indenrigspolitikker.
De 17 nye mål for bæredygtig udvikling (kaldet "SDGs") og 169 tilknyttede mål afbalancerer de tre dimensioner af bæredygtig udvikling - miljømæssigt, socialt og økonomisk - dækker områder som fattigdom, ulighed, fødevaresikkerhed, sundhed, bæredygtigt forbrug og produktion , vækst, beskæftigelse, infrastruktur, bæredygtig forvaltning af naturressourcer, klimaændringer samt ligestilling mellem kønnene, fredelige og inkluderende samfund, adgang til domstolene og ansvarlige institutioner.
Det nye sæt mål vil sikre, at verden fortsat leverer de tidligere MDG- og Rio-forpligtelser, mens den også inkluderer mål for en række andre områder. Fremskridt hen imod millenniumudviklingsmålene har været ujævn over hele verden, og ikke alle mål blev nået. De geopolitiske ændringer i de sidste 15 år har ført til en erkendelse af, at et mere universelt sæt mål, der kræver integrerede løsninger, nu er mere passende. Den nye dagsorden er meget bredere og gælder for alle lande. Det skete i en hidtil uset deltagende proces, der engagerede mennesker fra hele verden.
Som en universel aftale kræver gennemførelsen af den nye dagsorden alle landes handlinger. Det understøttes af et globalt partnerskab, der mobiliserer handlinger fra regeringer og interessenter på alle niveauer. Denne dagsorden vil have en stærk opfølgningsmekanisme, som giver mulighed for overvågning af fremskridt med dens gennemførelse og vil sikre ansvarlighed over for vores borgere. En vigtig nyskabelse i 2030-dagsordenen er en anerkendelse af, at arbejde for en bæredygtig udvikling kræver samtidig fremskridt på tre fronter, hvor økonomiske, sociale og miljømæssige problemer håndteres sammen på en integreret måde.
Den fulde række ressourcer, både indenlandske og internationale, offentlige og private, er nødvendige for en vellykket implementering. Alle lande er nødt til at bidrage med deres retfærdige andel under hensyntagen til udviklingsniveauer, nationale kontekster og kapaciteter. Nationalt ejerskab og ansvarlighed vil være af central betydning for at nå dagsordenen.
