Kommunikation om de næste trin for en bæredygtig europæisk fremtid, præsenteret af næstformand Timmermans, omfatter de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner af bæredygtig udvikling såvel som regeringsførelse inden for EU og globalt. Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar for Den Europæiske Union, medlemsstaterne og alle interessenter. Det er en fælles dagsorden for borgere, organisationer og virksomheder i deres hverdag og drift. Samfundet stort set har brug for bæredygtighed som et ledende princip i de mange valg, som hver borger, virksomhed og civilsamfund træffer hver dag. Denne meddelelse slutter sig til SDG'erne i 2030-dagsordenen til de europæiske politiske rammer og Kommissionens prioriteringer, vurderer, hvor vi står, identificerer de mest relevante bæredygtighedsproblemer og sikrer, at alle vores handlinger og politiske initiativer inden for EU og globalt tager SDG'erne med bord i starten.
Hvad er målene for bæredygtig udvikling (SDG'er)?
2015 markerede et definerende år for bæredygtig udvikling på verdensplan. Verdensledere vedtog på 70. FNs generalforsamling den 25 september 2015 en ny global bæredygtig udviklingsramme: 2030 dagsorden for bæredygtig udvikling (herefter "2030-dagsordenen"), der har kernen i bæredygtige udviklingsmål (SDG).
EU var medvirkende til at forme den globale dagsorden for 2030, som nu er blevet verdensplan for global bæredygtig udvikling. Agenda 2030 repræsenterer en forpligtelse til at udrydde fattigdom og opnå bæredygtig udvikling inden 2030 på verdensplan. De 17 SDG'er og deres 169 tilknyttede mål er af global karakter, universelt anvendelige og indbyrdes forbundne. Agenda 2030 integrerer på en afbalanceret måde de tre dimensioner af bæredygtig udvikling.
Hvordan implementerer Kommissionen SDG'erne?
EU vil gennemføre 2030-dagsordenen og målene for bæredygtig udvikling sammen med sine medlemsstater i overensstemmelse med nærhedsprincippet. EU's svar på 2030-dagsordenen vil omfatte to arbejdsstrømme: den første er at integrere målene for bæredygtig udvikling i den europæiske politiske ramme og de nuværende kommissionsprioriteter; det andet er at iværksætte overvejelser om yderligere udvikling af vores langsigtede vision og fokus for sektorpolitikker efter 2020 og forberede sig på den langsigtede gennemførelse af SDG'erne.
Bæredygtig udvikling kræver en holistisk og tværsektoriel politisk tilgang for at sikre, at økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer løses samlet. Den nye struktur med Kommissionen med næstformænd og en projektbaseret tilgang er et vigtigt instrument, der letter denne måde at arbejde på, hvilket skaber en mere samordnet og gensidigt forstærkende dagsorden. Den første næstformand vil spille en koordinerende rolle i videreførelsen af Kommissionens arbejde med aktivt at gennemføre dagsordenen for 2030.
Kommissionen integrerer bæredygtig udvikling i alle europæiske politikker og bruger værktøjer som konsekvensanalyser til at evaluere miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger, så bæredygtighed overvejes behørigt og indarbejdes i. Efterfølgende evalueringer af lovgivningen skal også analysere alle tre dimensioner i en stærk integreret nærme sig.
SDG'erne er en samarbejdsdagsorden mellem alle niveauer i regeringen og civilsamfundet, underskrevet af alle FN-medlemmer. Implementering vil blive videreført i partnerskab med alle interessenter. Med henblik herpå lancerer Kommissionen en ny platform med flere interessenter.
Hvordan vil Kommissionen måle gennemførelsen af SDG'erne?
At holde styr på fremskridt på en systematisk og gennemsigtig måde er afgørende. EU er i koordinering med sine medlemsstater forpligtet til at spille en aktiv rolle på hvert niveau, maksimere fremskridt hen imod SDG'erne, sikre ansvarlighed over for borgerne og sikre, at ingen bliver efterladt.
FNs statistiske kommission vedtog i marts 2016 en indikatorramme, der indeholdt 230-indikatorer, som et praktisk udgangspunkt for global overvågning. På nationalt plan anmodes De Forenede Nationer om at indføre systemer til måling af fremskridt og rapportering. Kommissionen vil bidrage ved at overvåge, rapportere og gennemgå fremskridt hen imod målene for bæredygtig udvikling i EU-sammenhæng.
En første oversigt over, hvor EU og dets medlemsstater er i betragtning af SDG'erne, findes i Eurostat-publikationen, der blev udgivet parallelt med denne meddelelse. Fra 2017 og fremefter vil Kommissionen gennemføre en mere detaljeret regelmæssig overvågning af målene for bæredygtig udvikling i en EU-sammenhæng, udvikle en referenceindikatorramme til dette formål og trække på en bred vifte af løbende overvågning og vurdering i hele Kommissionen, agenturer, europæiske eksterne Handlingstjeneste og medlemsstater.
Hvordan finansierer Kommissionen gennemførelsen af SDG'erne?
EU-budgettet supplerer de nationale budgetter og det brede sæt EU-politiske og lovgivningsmæssige instrumenter til at tackle udfordringer både på europæisk og internationalt plan. Kommissionen har allerede i vid udstrækning indarbejdet økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner, som er kernen i målene for bæredygtig udvikling, i EU's budget og udgiftsprogrammer. Resultatrammen for EU's udgiftsprogrammer for 2014-2020 indeholder allerede relevante elementer til rapportering om de tre dimensioner. EU's budget fokuseret på resultater (BFOR) -initiativet har også til formål at sikre, at hver euro af europæiske skatteyderes penge, der bruges, bidrager så meget som muligt til at forbedre vores fremtid. Ser vi frem til den flerårige finansielle ramme efter 2020, vil Kommissionen undersøge, hvordan EU-budgetter og fremtidige finansielle programmer bedst kan fortsætte med at bidrage tilstrækkeligt til gennemførelsen af 2030-dagsordenen og støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser.
Hvordan bidrager Juncker-kommissionens ti politiske prioriteter til at nå SDG'erne?
Den nuværende kommissions politiske dagsorden er koncentreret om job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring. Det ti prioriteter på dagsordenen berører centrale udfordringer for Europa. Mange af målene for bæredygtig udvikling er dybt sammenblandet med disse udfordringer og Kommissionens mål under de ti prioriteter, herunder overgangen til en cirkulær økonomi, energiunionen, kvalitetsuddannelse, uddannelse og ungdomsgarantien, bæredygtig finansiering og den europæiske søjle for sociale rettigheder . Udnyttelse fuldt ud af synergierne mellem SDG'erne og Kommissionens højeste prioriteter, sikrer stærkt politisk ejerskab og undgår, at implementeringen af SDG'erne finder sted i et politisk vakuum.
Hvordan bidrager andre EU-politikker til at nå SDG'erne?
En fuld oversigt over, hvordan europæiske politikker og aktioner bidrager til målene for bæredygtig udvikling, er vist i personalets arbejdsdokument, der ledsager denne meddelelse. For hver af 17 SDG'er opsummeres de mest relevante handlinger, som Den Europæiske Union foretager.
Kortlægningsøvelsen viser, at de nuværende EU-politikker adresserer alle 17-mål. Europe 2020-strategien spiller en vigtig rolle i adressering af flere af SDG'erne. Selvom Europa kan pege på gode resultater og fremskridt under alle mål, vil en styrket gennemførelse og yderligere fokuseret indsats på alle områder kræves for at gennemføre den fulde dagsorden af 2030. Hvilke instrumenter der bruges til at levere individuelle SDG'er afhænger af, hvor ansvarsfordelingen ligger mellem EU og medlemsstaterne.
Hvordan vil EU fremme 2030-dagsordenen verden over?
Visionen fra 2030-dagsordenen er fuldt ud i overensstemmelse med målene for EU's optræden udadtil, herunder forfølgelsen af bæredygtig udvikling. Den globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik for Den Europæiske Union angiver den strategiske retning for EU's optræden udadtil og identificerer klare forbindelser til 2030-dagsordenen. Det understreger vigtigheden af en omfattende tilgang i EU's eksterne aktioner og behovet for en integreret EU-tilgang til at øge EU's indflydelse på at reagere på og forebygge voldelige konflikter og kriser samt at forbedre sammenhængen mellem EU og dens medlemsstater.
SDG'erne vil være en tværgående dimension af alt arbejdet med at videreføre den globale strategi. Den globale strategi understreger, at der er en direkte forbindelse mellem vores sikkerhed og velstand i vores omkringliggende regioner, herunder EU-udvidelsen og nabolande. At gentage SDG'erne, fremme modstandsdygtighed mellem stater og samfund på alle niveauer er en måde at fremme stabilitet og bæredygtig udvikling globalt, samtidig med at Europas egen sikkerhed og velstand styrkes.
Den nye europæiske konsensus om udvikling - som Europa-Kommissionen forelægger et forslag for i dag - vil være et vigtigt element i EU's globale reaktion på udfordringen fra 2030-dagsordenen om at udrydde fattigdom og opnå bæredygtig udvikling inden 2030 på verdensplan. I Kommissionens forslag fremlægges en fælles vision og ramme for handling for alle EU-institutioner og alle medlemsstater, der er udformet omkring de fem nøgleemner i 2030-dagsordenen: mennesker, planet, velstand, fred og partnerskab. Det lægger særlig vægt på tværgående drivkræfter for udvikling, såsom ligestilling mellem kønnene, ungdom, bæredygtig energi og klimaindsats, investeringer, migration og mobilitet og søger at mobilisere alle gennemførelsesmidler: bistand, investeringer og indenlandske ressourcer understøttet af sund politikker.
EU's udviklingspolitik styret af den nye europæiske konsensus om udvikling, EU's udvidelsespolitik, den europæiske naboskabspolitik, den europæiske eksterne investeringsplan, EU's humanitære bistand og EU's handelspolitik samt det fornyede partnerskab med Afrika, Caribien og Stillehavet vil alle yde et vigtigt bidrag til opnåelsen af SDG'erne.
Hvad er det næste?
Kommissionen vil integrere målene for bæredygtig udvikling i EU's politikker og initiativer med bæredygtig udvikling som et væsentligt ledende princip for alle sine politikker. Det vil bruge værktøjerne til bedre regulering for at sikre, at bæredygtighedsdimensionen indgår i dets politikker. Eksisterende og nye politikker bør tage højde for de tre dimensioner af bæredygtig udvikling - social, miljømæssig og økonomisk - på en afbalanceret måde. Kommissionen vil fra 2017 regelmæssigt rapportere om EU's fremskridt hen imod gennemførelsen af 2030-dagsordenen og vil iværksætte refleksionsarbejde med henblik på yderligere at udvikle en langsigtet vision i et perspektiv efter 2020.
For at fremme en bæredygtig udvikling overalt i verden vil EU fortsætte med at samarbejde med eksterne partnere ved at bruge alle de værktøjer, der er tilgængelige under dens eksterne politikker og understøtter især indsatsen i udviklingslandene gennem implementeringen af den nye konsensus.
Kommissionen vil også lancere en platform med flere interessenter med en rolle i opfølgningen og udvekslingen af bedste praksis med hensyn til SDG-implementering på tværs af sektorer, på medlemsstater og EU-niveau.
Den 20. december afholder Kommissionen en konference i Bruxelles om SDG'erne: ”Europas svar på bæredygtighedsudfordringer. Levering på FN's 2030-dagsorden. ” Med flere højttalere på højt niveau.