I løbet af de sidste to år er byspørgsmål - fra bæredygtighed i det byggede miljø til ulighed i byer - blevet en international prioritet. Byerne tager på sin side en mere vigtig rolle i global politik; det vækst af bydiplomati har smed hundreder af bynet og tusinder af tværnationale initiativer.
Denne udvikling har forstyrret den etablerede politiske orden. Byerne forholder sig nu direkte til globale instrumenter, traktater og forpligtelser, som ofte omgår stater - som det ses i trinnene taget af mange byer at gennemføre Paris-aftalen om klimaforandringer på trods af modstand fra centrale regeringer.
Disse bestræbelser mødes med voksende anerkendelse - ikke mindst af FN (FN), der har indført et byfokus for forhandlinger og aftaler af international betydning, som f.eks. Sendai-rammer til reduktion af katastroferisici, det universelt bindende Bæredygtige udviklingsmål(SDG'er) og Addis Abeba-dagsorden om finansiering af bæredygtig udvikling.
Måske var den mest relevante udvikling endnu, da 170 af FNs medlemslande enedes om New Urban Agenda - et køreplan til vejledning i byernes vækst i de næste 30 år - ved Habitat III konference i Quito, Ecuador i oktober, 2016.
Alligevel rejste processen frem til og ud over Habitat III spørgsmål om, hvorvidt FN er egnet til formål, når det gælder at tackle store globale byudfordringer. Disse bekymringer blev realiseret i udnævnelse af et uafhængigt panel om effektiviteten af FN-habitat - det agentur, der er ansvarligt for FN's arbejde med menneskelige bosættelser og byudvikling.
Panelet rapporterede sine fund kl et møde på højt niveau fra FNs generalforsamling (UNGA) i september 5 og 6, hvor jeg talte for den akademiske verden, hvor jeg gav mit input til panelets anbefalinger sammen med adskillige andre repræsentanter og delegerede, der var involveret i FN-Habitat.
Tid til reform
Drøftelserne gjorde det klart, at reformen allerede er gået i gang og er velkommen på FN's højeste niveau. Som FN's vicegeneralsekretær Amina Mohammed sagde i sin åbningstale, anerkender organisationen nu, at ”det globale svar på løftet om urbanisering har været utilstrækkelig”.
Der er behov for fed anbefaling, da for meget af det bymæssige arbejde i FN-systemet er fragmenteret på tværs af organisationens forskellige arme. Indsatserne er høje, da reformen af FN-Habitat ses af Mohammed som en "lakmustest for FN's reformambitioner" - indtil videre et centralt fokus for den nye FN-generalsekretær António Guterres, der tiltrådte i januar 2017.
Jeg bor i Edmonton, en mellemstor by i Alberta Canada. Vores borgmester og råd er en flok indoktrinerede freaks fra bæredygtig udvikling. Folk har forsømt kommunepolitikken og tænker, at al magten ligger på provins- / statslige og føderale niveauer. Faktisk genvælges konstituerede medlemmer af byløb mere og mere magt og ændrer vores liv, uanset om vi kan lide det eller ej. Det er på tide, at konservative ikke bliver mobbet af disse lokale politikere med en globalistisk dagsorden. Måske er den eneste måde at gøre det på at begynde at opbygge politiske partier på lokalt niveau.