Tre år efter, at det globale samfund forpligtede sig til de ambitiøse mål for bæredygtig udvikling (SDG), der blev fremsat af 2030-dagsordenen, kæmper de 30-lande, der er medlemmer af OECD's Udviklingsbistandsudvalg (DAC), stadig med at oversætte denne ramme indenlandske. SDG'erne gælder både for rige og fattige nationer og giver en ramme for kollektiv handling, der fremhæver den gensidige afhængighed af udviklingsprioriteter, lande og mennesker. Opnåelse af de ambitiøse mål med 2030 vil medføre harmonisering på tværs af mange sektorer - fra uddannelse, byudvikling, vandforsyning, til klimaforebyggelse, til mødre og børns sundhed, for blot at nævne nogle få prioriterede områder.
Der er ingen størrelse, der passer til alle løsninger, men indsatsen skal helt klart være omfattende. For at fremskynde fremskridt og reducere risikoen for, at lande falder off-track, samarbejdede OECD-DAC og Global Economy and Development-programmet ved Brookings Institution for nylig et rundbord for DAC-medlemmer til at dele erfaringer med implementering af SDG'erne ved at lede hel-af -regeringsbestræbelser samtidig med at mobilisere andre interessenter.
Nationale regeringer ønsker måske at overveje en to-dimensionel tilgang, når de indtager SDG'erne. For det første skulle de indtage en hel regeringsstrategi - sætte nationale prioriteringer baseret på deres egne forhold, mens de investerer internationalt for at drive den globale fremgang. For det andet bør de overveje en hel samfundsstrategi - give lederskab for at mobilisere og udnytte bidragene fra et forskellige sæt interessenter.
[the_ad id = "11018 ″]Vores centrale spørgsmål dukker op på rundbordet er modne for yderligere efterforskning: Hvad er den bedste måde for regeringer at organisere og samle indenlandske og globale udviklingsprioriteter? Hvordan kan regeringer føre SDG-implementering og samtidig give plads til, at andre kan føre, maksimere bidragene fra alle involverede? I hvilket omfang kan politisk sammenhæng fremskynde fremskridt, og hvor begynder lande?
Et par vigtige indsigter
Det nationale regerings ejerskab skal gå ud over de globale udviklingsagenturer og arkitektur. Politisk opkøb på højt niveau er kritisk, da det hjælper de nationale regeringer med at omdirigere deres politiske rammer, planer og budgetter til at nå SDG'erne. SDG'ernes succes afhænger af regeringernes evne til at fremme det institutionelle samarbejde og skabe ejerskab på tværs af institutioner, både indenlandske og globale. At komme dertil kræver ledelse fra toppen.
Opmærksomhed og støtte på højt niveau fra finansministre og deres statskasser kan være stærkt katalytisk. Ressourcestrategier skal gå ud over bistandsbudgetter alene til pakker, der frigiver finansiering til udvikling, både fra andre ministerier såvel som private investorer og virksomheder.
Denne blandede tilgang til at bruge udviklingsfinansiering til at mobilisere yderligere finansiering til bæredygtig udvikling eller blandet finansiering anvendes allerede i 17 DAC-medlemslandene. OECD-rapporten At gøre blandet finansarbejde til SDG'erne fremhæver, at blandet finansiering har potentialet til at frigive større finansieringsniveauer for udvikling, og at donorregeringer skal sikre, at de mobiliserede ressourcer er rettet mod en bred vifte af udviklingsspørgsmål for at imødekomme SDG'ernes behov.
Revisorer er også godt positionerede til at yde kritisk ledelse og støtte til regeringerne i deres bestræbelser på at nå SDG'erne. At inkorporere SDG'erne i præstationsmålene og de foreslåede resultater af regeringens indsats fremmer en sammenhængende tilgang, der ripples ud i en dagsorden, der deles på forskellige niveauer i bureaukratiet regeringsdækkende. Indsamling af globalt gyldige oplysninger om regeringernes fremskridt på en let tilgængelig måde vil tjene som en stærk vejledende kraft i at bevæge 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling fremad.
Regeringerne skal føre en sammenhængende politik og lovgivningsmæssigt miljø for at integrere SDG'erne på tværs af sektorer, at sikre, at deres politikker er på sporet både nationalt og internationalt. Mens DAC-medlemmer mobiliserer til at implementere SDG'er indenlandske, skal de fortsætte med at samarbejde med internationale partnere for at fremme fremskridt i hele verden. Målene, ofte sammenkoblet, kan kræve, at der træffes hårde beslutninger om modveje og tackle hindringer for ejerskab og implementering. Investeringer i politisk sammenhæng skal prioriteres og også omfatte en mekanisme til løsning af konflikter, da regeringsmål uundgåeligt kommer i konflikt med hinanden.
Myriad multilaterale og regionale institutioner og platforme tilpasser sig denne dagsorden.